søndag den 1. januar 2012

Ups and downs - nytårsforsætter 2012

I 2012 vil jeg:
  • blive bedre til at fotografere
  • nyde at jeg har fået min dejlige Lina tilbage
  • være stolt af, at jeg er ene hane i hønsegården med 4 høns (5 hvis du tæller katten med!)
  • være bedre til at spørge ind til andre mennesker
  • tage på kærestetur med Lina (og Selma) i Anne og Duncans sommerhus
  • tro mere på migselv (jeg er faktisk OK!)
  • lave mine rygøvelser (ja, ja, jeg skal nok!)
  • løbe mere end 400 km
     
Opture i 2011:
  • Jeg fik en lille ny Selma. Hun kom og lagde mig og alle mine planer ned. Hun gik fra at være en katastrofe til årets største optur. Kærligheden vokser heldigvis, jo flere man har at dele den med!
  • Jeg fået en ny passion, som jeg deler med Lina: jeg er blevet vildt grebet af at fotografere og har allerede lært oceaner af ting i året, der gået.
  • Jeg søgt job og været til samtale for første gang i 13 år og jeg fik jobbet ... som skolebibliotekar. Det er bedste, jeg nogensinde har gjort i mit arbejde som lærer. Jeg elsker jobbet og synes, at der er masser af spændende udfordringer at tage fat på.
  • Vi flyttede ind oppe på 1. sal efter over 3 år i kælderen.
  • Vi fik endelig langt om længe skiftet en katastrofal regering med en ... bedre!
  • Lina og jeg havde (mod alle graviditetskvalmeodds) en dejlig kærestetur i Anne og Duncans refugium i Nordjylland. Skøønt at trække stikket helt ud og bare dase, fotografere og spise fisk på havnen i Skagen.

Nedture:
  • Jeg har stadig ikke lært at ryste urimelige folk og deres usaglige kritik af mig. Det gør det ikke stort bedre, at jeg efterhånden kender mine egne reaktionsmønstre og ved, at det tager mange dages grublen at overbevise mig selv om, at nogen mennesker bare er dumme (and that's it basically!).

1 kommentar:

  1. Kære Mikkel! Hvor er det fedt, at du har startet en blog! Jeg sætter dig fluks på min "blogroll" :-)
    Jeg har også fået skrevet mine nytårsforsæt ned, så vi to har da noget at holde os selv op imod, når vi sidder om et år og går det forgangne år igennem ;-)

    SvarSlet