mandag den 3. september 2012

Fototur med Casper Thybjerg til Tunø

Lørdag den 25. august 2012 fik jeg endelig (og på 3. forsøg) indfriet min 40-års-fødselsdag-gave: En fototur med fotoguruen Casper Thybjerg til Tunø - standsmæssig transporteret frem og tilbage i en RIB-gummibåd med 2x325 heste!
 
RIB'en tager lige omgang op mod solopgangen til ære for de mange fotografer, inden den vender næsen hjem mod Marselisborg Lystbådehavn.

Det kombinerede fyr- og kirketårn

En fotogen longjohn i morgenlyset.
 
En god, gammel Masey-Ferguson traxa - den eneste motoriserede transport på øen.

En lille tæge prøver uden held at gå i et med et hybenbær.
 
Måske rødben, måske stenvendere? Biologen Casper Thybjerg var i tvivl. De var helt utroligt trygge med mennesker. Man kunne komme under 5 meter tæt på dem inden de stille og roligt spadserede væk eller til sidst gik på vingerne og fløj ca. 20 meter.
 
En edderkop i et regnvådt spind.
 
En meget lille bille på en mælkebøtte.
 
Se flere billeder på mikkelgaarde.wix.com/foto

mandag den 6. august 2012

Fotoudfordring for august

Jeg blev så bidt af sidste måneds fotoudfordring, at jeg lige tager en måned mere. Denne gang vil jeg prøve at tvinge mig selv til at få taget billederne på de dage, hvor de er på listen. Ja, nu må vi se!


Resultatet kan også denne gang ses på min hjemmeside: gaarde.de/foto 

fredag den 3. august 2012

Fotoudfordring for juli måned

Jeps, jeg prøver igen ... denne gang desværre uden min fortryllende viv. Som en lille sommerspøg fandt jeg en fotoudfordring hos fatmumslim.com.au med en opgave til hver dag i juli. Jeg har dog valgt at tage billederne i den rækkefølge, motiverne er opstået. Det har været sjovt og givet et godt incitament til at få taget nogle billeder og få leget en masse.


Jeg har samlet resultatet på min egen hjemmeside gaarde.de/foto/



tirsdag den 22. maj 2012

Fotoudfordring uge 19 og 20

Udfordringen lyder på "Op" i uge 19 og "Træ" i uge 20

Denne gang var især Mikkel spændt. Det var nemlig tid til at indløse gaven til 40-års-dagen: Et fotokursus med guruen Casper Tybjerg på Tunø. Desværre blev hele herligheden aflyst på grund af blæsevejr ... er rettere udsat til 10/6!

Uge 19: Op


Mikkel: Anna gynger høøøjt op hjemme i haven. Taget med vores spritnye ultravidvinkel-objektiv.
    

Uge 19: Træ



Mikkel: Nærbillede af en gammel, frønnet træpæl nede ved Rosenholm Bådelaug. Taget med vores gode, gamle macro-objektiv.

mandag den 21. maj 2012

tirsdag den 8. maj 2012

Fotoudfordring uge 17 og 18

Udfordringen lyder denne gang på "sand" i uge 17 og "mor" i uge 18.

Lur mig om ikke den forestående kæresteweekend til Nordjylland giver en del kærkomne muligheder for gode motiver?!

Uge 17: Sand

Lina:
   
Mikkel: Råbjerg Mile med min smukke kone ovenpå - og så endda i sandfarvet trenchcoat.

Uge 18: Mor

Lina:
Mikkel: Hvem er mest lykkelig?

torsdag den 26. april 2012

Fotoudfordring uge 15 og 16

Med en smule forsinkelse kommer her fotoudfordringen for 15 og 16!

Uge 15: Arbejde

Lina: Thilde er - som med meget andet - meget pertentlig med at lægge vasketøj sammen.


Mikkel: Arbejdet er overstået ... for i dag!

Uge 16: Vokse

Lina: Man vokser, når man sover - det ses!


Mikkel: En kalabas-squash stikker næsen op af jorden.

mandag den 26. marts 2012

Fotoudfordring - uge 13 og 14

Opløftet af de første to fotoudfordringer, springer vi ud i de næste 2: "Nat" og "Grønt"


Denne gang med omtrent raske børn og voksne og noget mere overskud til opgaven.


Uge 13: Nat

Lina: Natten falder på og den første stjerne tændes




Mikkel: En næsten fuld månen maler himlen med nattens palet


Uge 14: Grønt



Lina: Den gamle jernbanebro over Gudenåen i Silkeborg



Mikkel: Midt i alt forfaldet minder det grønne mos om det træ, som engang stod her

søndag den 25. marts 2012

Fotoudfordring uge 11 og 12

Uge 11: Forår


 Lina: Regnvejrsperler på de spæde pile-gæslinger




 Mikkel: Thilde giver den gas på sit nye, seje løbehjul


 Uge 12: Fart

Lina: Den første travle bi




Mikkel: Hornslet by night. Der cruises op og ned af gaden. Og så lige op og ned igen!

lørdag den 17. marts 2012

Hilsen til forårssolen

Hvert forår tager mig på sengen, selvom jeg har ventet ultålmodigt en laaaang vinter. De spinkle knopper og modige små forårsblomster imponerer mig en smule mere for hvert år, der går og hvert år får jeg den samme forårssang på hjernen.
 


Det er forår og alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner - bli'r jeg ung!

Lad kun falde, hvad der knap kan stå ...
Men i så fald sku' jeg altid komme kryv'nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde.
Jeg blir tom i hjernen, træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner - står jeg op!

Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en istap ved min barm,
men når forårssolen skinner - blir jeg varm!

Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner - blir jeg glad!

Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at alt og intet er os givet.
Og en gang går solen sin runde uden mig,
men når forårssolen skinner - lever jeg!

Første fotoudfordring - uge 11 & 12

Så ruller vi ...

Fotoudfordringen for uge 11 & 12 er "forår" og "fart". Deadline er søndag den 25. marts klokken 23:59:59.

For en uge siden summede hovedet af feber og penicillin. Nu danser mulige motiver på lærredet i min indre biograf. Sikke en forandring :-)

fredag den 9. marts 2012

Udfordring!


I 2012 vil Lina og jeg vil give hinanden fotoudfordringer. Reglerne er simple: man får en udfordring  af den anden og har 14 dage til at levere resultatet. Og så gik der lige 2 måneder...
I dag har min skønne og kreative kone givet mig denne gave: En sej hjemmelavet æske med 52 udfordringer i. Så skal vi bare have de sidste regler på plads og så i gang med at skyde...hit me!



fredag den 17. februar 2012

Vinterstemning

Små grantræer i (næsten) snorlige rækker taget Rosenholm Skov. Okay, jeg indrømmer det ... jeg har givet den en omgang Photoshop. Det er sjovt at prøve nogle af alle de teknikker, som min dygtige kone villigt lærer fra sig.

For de nørdede: taget med vores Nikon D7000 med 50mm objektiv, f3.5, ISO 400 som raw-fil. I Photoshop er farver, kontrast m.v. justeret en smule og der er lagt en omtrent gennemsigtig texture over.

søndag den 8. januar 2012

Ønskeseddel til Selmas barnedåb

Til inspiration:

Legetøj:
En opfyldning af sandkassen m sand og lidt legetøj
En renovering af legehuset - og evt. et bord til legehuset
Trærangle m lyd af regnvejr (DJECO)
Billedlotteri de 4 årstider (DJECO)
Fiskesæt til badet fra Lilliputiens
Biderangle m ræv og pindsvin fra Lilliputiens
Doktorsæt m bamse fra Lilliputiens
En lækker blød bold til at trille med
Motorik-labyrint (DJECO)
Knop-puslespil(DJECO)
3-lags puslespil (DJECO)
(var der nogen der sagde at vi godt kan li' mærket DJECO??)

Tøj:
Strømpebukser str. 62 + 68 + 74
Natdragter u fødder str. 68 + 74
Selma er lang og forholdsvis tynd i det. Vi kan godt lide tøj i flotte farver og med sjove mønstre.

Bøger:
Jan Mogensen "Professor Bamses store ordbog"
Ursula Seeberg "Små dyr" og "Dyrene på landet" og "Dyrene i naturen"
Små kigge-pege bøger med enkelt historie, f.eks som "Ellen og Ole"-serien af Catarina Kruusval

Andet:
2000 nye bleer at skide i...
Et par babypasninger...

fredag den 6. januar 2012

Håndbrygning på et rigtigt microbryggeri!


Lørdag den 7. januar drager Rosenholm Bryggerlaug afsted for sammen at brygge under lidt mere professionelle omgivelser på microbryggeriet Ebeltoft Gårdbryggeri



Vi er blevet hyret til at brygge den samme pale ale - med små variationer. Vi får alle råvarer stillet til rådighed og der er 95 grader varmt vand i hanen. Enhver håndbryggers drøm!

Vi får lov til at tage den øl, vi brygger med hjem - mod at aflevere en lille smagsprøve hos Peder, som ejer stedet. Win-win-situation!

mandag den 2. januar 2012

Et forsøg på at fange 2011 i få ord

 Wordle: 2011

og et håb om hvad det kommende år vil bringe

Wordle: 2012

søndag den 1. januar 2012

Ups and downs - nytårsforsætter 2012

I 2012 vil jeg:
  • blive bedre til at fotografere
  • nyde at jeg har fået min dejlige Lina tilbage
  • være stolt af, at jeg er ene hane i hønsegården med 4 høns (5 hvis du tæller katten med!)
  • være bedre til at spørge ind til andre mennesker
  • tage på kærestetur med Lina (og Selma) i Anne og Duncans sommerhus
  • tro mere på migselv (jeg er faktisk OK!)
  • lave mine rygøvelser (ja, ja, jeg skal nok!)
  • løbe mere end 400 km
     
Opture i 2011:
  • Jeg fik en lille ny Selma. Hun kom og lagde mig og alle mine planer ned. Hun gik fra at være en katastrofe til årets største optur. Kærligheden vokser heldigvis, jo flere man har at dele den med!
  • Jeg fået en ny passion, som jeg deler med Lina: jeg er blevet vildt grebet af at fotografere og har allerede lært oceaner af ting i året, der gået.
  • Jeg søgt job og været til samtale for første gang i 13 år og jeg fik jobbet ... som skolebibliotekar. Det er bedste, jeg nogensinde har gjort i mit arbejde som lærer. Jeg elsker jobbet og synes, at der er masser af spændende udfordringer at tage fat på.
  • Vi flyttede ind oppe på 1. sal efter over 3 år i kælderen.
  • Vi fik endelig langt om længe skiftet en katastrofal regering med en ... bedre!
  • Lina og jeg havde (mod alle graviditetskvalmeodds) en dejlig kærestetur i Anne og Duncans refugium i Nordjylland. Skøønt at trække stikket helt ud og bare dase, fotografere og spise fisk på havnen i Skagen.

Nedture:
  • Jeg har stadig ikke lært at ryste urimelige folk og deres usaglige kritik af mig. Det gør det ikke stort bedre, at jeg efterhånden kender mine egne reaktionsmønstre og ved, at det tager mange dages grublen at overbevise mig selv om, at nogen mennesker bare er dumme (and that's it basically!).