søndag den 8. januar 2012

Ønskeseddel til Selmas barnedåb

Til inspiration:

Legetøj:
En opfyldning af sandkassen m sand og lidt legetøj
En renovering af legehuset - og evt. et bord til legehuset
Trærangle m lyd af regnvejr (DJECO)
Billedlotteri de 4 årstider (DJECO)
Fiskesæt til badet fra Lilliputiens
Biderangle m ræv og pindsvin fra Lilliputiens
Doktorsæt m bamse fra Lilliputiens
En lækker blød bold til at trille med
Motorik-labyrint (DJECO)
Knop-puslespil(DJECO)
3-lags puslespil (DJECO)
(var der nogen der sagde at vi godt kan li' mærket DJECO??)

Tøj:
Strømpebukser str. 62 + 68 + 74
Natdragter u fødder str. 68 + 74
Selma er lang og forholdsvis tynd i det. Vi kan godt lide tøj i flotte farver og med sjove mønstre.

Bøger:
Jan Mogensen "Professor Bamses store ordbog"
Ursula Seeberg "Små dyr" og "Dyrene på landet" og "Dyrene i naturen"
Små kigge-pege bøger med enkelt historie, f.eks som "Ellen og Ole"-serien af Catarina Kruusval

Andet:
2000 nye bleer at skide i...
Et par babypasninger...

fredag den 6. januar 2012

Håndbrygning på et rigtigt microbryggeri!


Lørdag den 7. januar drager Rosenholm Bryggerlaug afsted for sammen at brygge under lidt mere professionelle omgivelser på microbryggeriet Ebeltoft Gårdbryggeri



Vi er blevet hyret til at brygge den samme pale ale - med små variationer. Vi får alle råvarer stillet til rådighed og der er 95 grader varmt vand i hanen. Enhver håndbryggers drøm!

Vi får lov til at tage den øl, vi brygger med hjem - mod at aflevere en lille smagsprøve hos Peder, som ejer stedet. Win-win-situation!

mandag den 2. januar 2012

Et forsøg på at fange 2011 i få ord

 Wordle: 2011

og et håb om hvad det kommende år vil bringe

Wordle: 2012

søndag den 1. januar 2012

Ups and downs - nytårsforsætter 2012

I 2012 vil jeg:
  • blive bedre til at fotografere
  • nyde at jeg har fået min dejlige Lina tilbage
  • være stolt af, at jeg er ene hane i hønsegården med 4 høns (5 hvis du tæller katten med!)
  • være bedre til at spørge ind til andre mennesker
  • tage på kærestetur med Lina (og Selma) i Anne og Duncans sommerhus
  • tro mere på migselv (jeg er faktisk OK!)
  • lave mine rygøvelser (ja, ja, jeg skal nok!)
  • løbe mere end 400 km
     
Opture i 2011:
  • Jeg fik en lille ny Selma. Hun kom og lagde mig og alle mine planer ned. Hun gik fra at være en katastrofe til årets største optur. Kærligheden vokser heldigvis, jo flere man har at dele den med!
  • Jeg fået en ny passion, som jeg deler med Lina: jeg er blevet vildt grebet af at fotografere og har allerede lært oceaner af ting i året, der gået.
  • Jeg søgt job og været til samtale for første gang i 13 år og jeg fik jobbet ... som skolebibliotekar. Det er bedste, jeg nogensinde har gjort i mit arbejde som lærer. Jeg elsker jobbet og synes, at der er masser af spændende udfordringer at tage fat på.
  • Vi flyttede ind oppe på 1. sal efter over 3 år i kælderen.
  • Vi fik endelig langt om længe skiftet en katastrofal regering med en ... bedre!
  • Lina og jeg havde (mod alle graviditetskvalmeodds) en dejlig kærestetur i Anne og Duncans refugium i Nordjylland. Skøønt at trække stikket helt ud og bare dase, fotografere og spise fisk på havnen i Skagen.

Nedture:
  • Jeg har stadig ikke lært at ryste urimelige folk og deres usaglige kritik af mig. Det gør det ikke stort bedre, at jeg efterhånden kender mine egne reaktionsmønstre og ved, at det tager mange dages grublen at overbevise mig selv om, at nogen mennesker bare er dumme (and that's it basically!).